Forside /
Give Elementer
Give Elementer

Give Elementfabrik A/S er en sund og moderne virksomhed med over
40 års erfaring i byggebranchen. Vi producerer, leverer og monterer
præfabrikerede modulopbyggede letbeton elementer til landbrug og
industri.
På fabrikken anvender vi den nyeste teknologi både i produktionen
og projekteringen og er derfor på forkant med udviklingen og de
store krav, der stilles til moderne byggeri. Vi forsøger altid at
tilpasse og dække vores kunders behov, ved løbende at videreudvikle
og forny vores produktsortiment.
Elementerne leveres fra fabrikken med vedligeholdelsesfrie facader
- alle pudset og grundmalet på indvendig side, samt med istøbte
vinduer og ventiler efter ønske. De præfabrikerede elementer gør
det lettere at være bygherre og nedsætter byggetiden markant.
Vi tilpasser os den enkelte byggesag og leverer kvalitet til den
aftalte tid og til konkurrencedygtige priser. Fleksibiliteten i
vores produkter giver uanede arkitektoniske byggemuligheder, og med
vores rationelle løsninger er der ikke langt fra idé til færdigt
byggeri.