Forside /
Give Elementer /
Kvalitetssikring /
Idegrundlag og mål
Idegrundlag og mål
Idegrundlag
Virksomhedens idégrundlag er gennem udvikling, produktion,
markedsføring og montage, at tilfredsstille markedets behov for
væg-, silo- og kanalelementer i beton samt letbetonvægelementer til
landbrugsbyggeri og lettere industribyggeri.
Målsætning
Give Elementfabrik A/S har en målsætning om at være en
fremtidsorienteret, dynamisk og effektiv virksomhed, der leverer
elementer til hurtigt og rationelt byggeri og er en troværdig
samarbejdspartner, der holder, hvad der bliver lovet såvel internt
som eksternt.
Kvalitetsmål
Såvel miljø- og sikkerhedsmæssigt som i holdbarhed og udseende
skal kvaliteten af de af Give Elementfabrik A/S leverede varer være
i top og overholde gældende normer og forskrifter.
Arbejdsmiljømål
Virksomhedens arbejdsmiljømålsætning er at skabe sikre, sunde og
udviklende arbejdspladser for alle ansatte, for herigennem at
fremme og udvikle motivation, kvalifikation, omstillingsevne,
kvalitetsbevidsthed og ansvarligheden overfor virksomhedens
konkurrenceevne.
Kundemål
Virksomhedens målsætning er tilfredse kunder, d.v.s. at indfri
kundernes forventninger m.h.t. det, der oplyses til kunderne i form
af brochurer, kvalitetshåndbog, tilbud og via vores hjemmeside ,
samt det der er angivet og accepteret i de konkrete ordrer og
kontrakter.